Carsten
Min rejse fra professionel massør til tantramassør
I mit daglige virke er jeg mangeårig professionel massør i egne lokaler i Kolding.
Jeg er certificeret sportsmassør, sportsterapeut og gravid massør, men jeg bruger også teknikker i dybdegående fysiurgisk massage, triggerpunkt massage og wellness massage kogt ind til en terning af det bedste fra alle teknikker.
Hvordan tantra gav mig lysten og livsglæden tilbage
For mig startede min rejse ind i tantra på baggrund af en personlig bekymring. Jeg oplevede over et halvt år en markant nedgang i lysten til intimt samvær, hvilket gav anledning til tanker om den mandlige overgangsalder. Prøver viste heldigvis normale værdier, men udfordringen med den manglende libido var stadig en realitet. Jeg følte en dyb længsel efter at mærke mere liv, mere frihed og mere nydelse, ja, at få mit gamle jeg tilbage.
Vendepunktet kom med min første tantramassage som modtager. Her oplevede jeg en dyb forbindelse til min krop og en genvakt seksuel energi, som jeg troede helt var forsvundet.
Denne transformative oplevelse gav mig ikke blot min egen livsglæde tilbage, men tændte også et ønske om at hjælpe andre i lignende situationer.
Som i forvejen professionel massør besluttede jeg at fordybe mig i tantraens verden. Jeg har sidenhen deltaget i et væld af kurser og workshops for at mestre de teknikker og den filosofi, der ligger bag tantrisk massage.
Derfor tilbyder jeg tantramassage
Jeg tilbyder tantrisk massage med ønsket om at give en smuk oplevelse ind i krop og sjæl Et møde uden forpligtigelser eller forventninger hvor du bliver holdt og kæret om i et trygt rum. Glemme tid og sted og bare modtage berøring og omsorg uden mål.
Jeg tror på, at tantra kan være en vej til øget kropsbevidsthed, dybere intimitet og en fornyet gejst, uanset alder eller livsfase.
Du kan læse meget mere om mit virke på hjemmesiden www.klassiskmassage.dk
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.